Minedrift er processen med at udvinde værdifulde mineraler eller andre geologiske materialer fra jorden, normalt fra en malmlagring, en lode, en åre, en søm, et rev eller et placeringsforekomst. Disse forekomster udgør en mineraliseret pakke, som er af økonomisk interesse for minearbejderen. Blandt de malme, der udvindes ved minedrift, kan nævnes metaller, kul, olieskifer, ædelsten, kalksten, kridt, kalksten, stensalt, stensalt, kalium, grus og ler. Udvinding er nødvendig for at opnå ethvert materiale, som ikke kan dyrkes gennem landbrugsprocesser eller skabes kunstigt i et laboratorium eller på en fabrik. Minedrift i bredere forstand omfatter udvinding af alle ikke-fornyelige ressourcer som f.eks. olie, naturgas eller endog vand. Udvinding af sten og metal har været en menneskelig aktivitet siden forhistorisk tid. Moderne minedriftsprocesser omfatter prospektering efter malmkilder, analyse af en foreslået mines indtjeningspotentiale, udvinding af de ønskede materialer og endelig genanvendelse af jorden for at gøre den klar til anden brug, når minen ikke længere er aktiv.
Minedrift er en økonomisk vigtig aktivitet, fordi den leverer råmaterialer til mange industrier som byggeri (sand, grus), fremstilling (cement, stål), kemisk industri (gødning) og andre. Minedrift bruger mindre energi end de fleste andre industrielle aktiviteter. Forurening fra minedrift kan påvirke luft- og vandkvaliteten i nærheden af minerne samt overfladevand flere hundrede eller endda tusindvis af kilometer væk, hvis vindblæste mineraler aflejres andre steder. Et andet miljøspørgsmål i forbindelse med minedrift er, om der skal tages hensyn til underjordiske miner, som ikke har væsentlige virkninger på overfladen, eller til åbne miner, som har væsentlige virkninger på overfladen, men hvis samlede virkninger kan være diffuse og spredt over store områder. Ved beslutninger om disse spørgsmål skal der ikke kun tages hensyn til miljøhensyn, men også til økonomiske hensyn.