Rapens historie kan ofte spores tilbage til blokfesterne i Bronx i 1970’erne, hvor DJ’s brugte pladespillere til at skabe nye rytmer ved at kombinere perkussive pauser fra populære sange. Rødderne til rap kan dog findes endnu tidligere, nemlig i den afrikanske mundtlige tradition. Griots, eller traditionelle historiefortællere, har været en del af vestafrikanske kulturer i århundreder, og de inkorporerer ofte rim og metermål i deres fortællinger. Denne tradition blev bragt til Amerika af slaver, som tilpassede den til deres egne erfaringer. De tidligste eksempler på rap kan findes i værker af digtere som Langston Hughes og Amiri Baraka, der brugte rim til at formidle afroamerikanernes kampe og erfaringer. I 1970’erne begyndte rappere som DJ Kool Herc og Grandmaster Flash at eksperimentere med denne udtryksform ved at bruge pladespillere og trommemaskiner til at skabe nye lyde. Fra denne ydmyge begyndelse er rap vokset til en af de mest populære genrer i musikken i dag. Takket være kunstnere som Kendrick Lamar og Chance the Rapper bruges rap nu til at fortælle historier om livet i USA, der er lige så komplekse og nuancerede som enhver anden form for kunst.